Sådan bevarer du skarpheden længst muligt efter slibning

Kom aldrig dine køkkenknive i opvaskemaskinen!
Det skaber små tærringer og mikro-revner i stålet .og det ødelægger skæftet

Læg aldrig dine knive i en skuffe samme med andre redskaber af metal
Når skæret gnider mod andet metal bliver kniven hurtigt sløv

Brug et skærebræt, der ikke er for hårdt.
Skærebrædder i hårdt træ gør kniven sløv. Bambus og ædeltræ som teak, er hårde træsorter. Brug semihårde træsorter. Også materialer som polyd er oplagt som skæreunderlag.

Vedligeholdelse med strygestål
Du kan selv gøre meget for at holde dine knive - f.eks. ved at investere i et godt strygestål. Der findes overordnet 3 forskellige slags strygestål - det traditionelle, det keramiske og diamant strygestål. Uanset hvilket man vælger, kan man blot ved at slibe sine knive regelmæssigt - gerne hver gang man har brugt dem - vedligeholde skarpheden og forlænge deres levetid.

Man kan IKKE slibe en kniv med et strygestål. Man kan kun vedligeholde en i forvejen skarp kniv. Det man gør med et strygestål er faktisk kun at rette skæret op. Med tiden bliver skæret bøjet, som du ser på illustrationen her nedenfor. Ved at stryge kniven på stålet rettes skæret op igen og skarpheden vender tilbage. Men selvfølgelig kan skæret kun opretholdes i en vis tid. Med tiden bliver den sløv og så er det lige meget hvor ofte du stryger den - den trænger til en seriøs slibning på sten.

Typer af strygestål:

Det traditionelle:

Fås som rundt, firkantet eller ovalt. Overfladen spænder fra meget fint til groft og vælges ud fra, hvor medtaget æggen på kniven er. Selv om strygestålet stort set ingen slibende effekt har, kan det sagtens genoprette æggen, der ofte væltes ved brug og dermed er med til at gøre kniven sløv. Det traditionelle strygestål er perfekt til almindelige knive - men kan ikke anbefales til hårde knive som Tojiro, SENJEN og Takefu, da disse let kan "chipse".

Det keramiske:

Skal man skærpe Tojiro, SENJEN og andre hårde knive, er et keramisk strygestål derimod fremragende. Det er som skabt til hårdtstålsknive, der ikke tåler almindeligt strygestål, men kan også bruges til alle andre knivtyper.

I modsætning til det traditionelle strygestål har dette en slibende effekt, og derfor skal det bruges med omtanke, da forkert brug ikke skærper, men derimod ødelægger, æggen på kniven. Bruges det derimod korrekt, kan man forlænge æggens levetid markant! Dette er det, vi varmest anbefaler.

Diamant strygestål:

Som navnet antyder, er dette strygestål besat med industridiamanter, hvilket også gør det effektivt, når det gælder slibning. Blot efter 2-4 strøg man mærke en markant forskel.

Derfor bør man også være rutineret og dygtig til at bruge de øvrige strygestål, inden man kaster sig over denne type, da man ellers vil forårsage mere skade end gavn. Når man først behersker teknikken, er det et formidabelt redskab til alle knivtyper, blot man er forsigtig ved strygning af hårdtstålsknive. Og så skal man altid afslutte med strygning på et almindeligt eller et keramisk strygestål.

Sådan bruger du dit strygestål:

  1. Hold strygestålet i venstre hånd og kniven i højre (og omvendt hvis du er venstrehåndet)
  1. Læg tommelfingeren oven på knivens klinge og læg kniv og tommelfinger ned til strygestålet.

Derved fremkommer den rette vinkel at slibe i - nemlig 15 grader - som skal holdes under hele slibningen, for ikke at ødelægge knivens skær.

  1. Før nu kniven ned ad strygestålet i en 15 graders vinkel. Det er ikke nødvendigt at gøre det hurtigt eller lægge mange kræfter i. Strygestålet skal nok gøre arbejdet.
  1. Tag 3-5 strøg på hver side af kniven og den er klar til brug!